(Denne artikel er blevet opdateret, efter at vi har modtaget kommunens svar – se nederst i artiklen.)
Formålet med praktikken er at opnå lønnede timer, står der i brevet, som Tenna Ahrensberg Christensen modtager, da hun skal begynde i praktik. Men hun har aldrig hørt sagsbehandleren tale om, at det er formålet. Selv har hun den opfattelse, at målet er at afklare hendes arbejdsevne til et fleksjob.
Tenna Ahrensberg Christensen skriver derfor til sin sagsbehandler for at finde ud af, hvad der er op og ned. Svaret lyder retur, at det skal hun ikke tage så tungt, da det blot er en ”standardformulering”.
”Men hvordan skal jeg, der ikke forstår jobcentersproget, vide, at noget er en standardformulering, som man ikke skal bruge til noget? Kontra når det er lovgivning, jeg skal overholde, fordi sådan er reglerne – og ellers kommer de og tager mit forsørgelsesgrundlag? Hvordan skal jeg vide, hvad der er hvad,” spørger Tenna Ahrensberg Christensen.
Fremmedord i jobcentret
Med en kandidatgrad fra universitetet forstår Tenna Ahrensberg Christensen normalt at begå sig i den akademiske sprogverden. Men da hun bliver sygemeldt i september 2023 med en belastningsreaktion og skal navigere i jobcentret i skrift og tale, kommer hun til kort.
”Jeg kan godt forstå, at folk ikke forstår systemet. Det er, som om de taler russisk på jobcentret. For der bliver brugt mange fremmedord og ord, der slet ikke har været en del af mit ordforråd. Der er ikke noget klart svar på noget. Heller ikke, når man går ind og læser de paragraffer, der bliver henvist til,” fortæller Tenna Ahrensberg Christensen.
I sagsforløbet er hun blevet mødt med mange nye fagbegreber. For eksempel jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Det er ikke kun fagbegreberne, der kan være svære. Tenna Ahrensberg Christensen synes også, at Min Plan, hvor mål og delmål fremgår, kan være ugennemskuelig. Det er ikke altid, hun kan genkende eller forstå det, der står beskrevet.
Tenna Ahrensberg Christensen fik også pludselig en ny sagsbehandler, der kaldte sig jobkonsulent.
”Jeg fik ikke nogen forklaring, og heller ikke på, om der var forskel på titlerne. Det gør mig forvirret,” fortæller Tenna Ahrensberg Christensen, der efterfølgende kontaktede sagsbehandleren og fik uddybet, at der ikke var nogen forskel.
Jobkonsulenten mødte hun to gange for derefter at få en ny sagsbehandler igen.
Kørt på flade dæk i 39 år
Da 41årige Tenna Ahrensberg Christensen i 2021 bliver diagnosticeret med ADHD, kommer det ikke som nogen overraskelse for hende.
”Jeg har haft en mistanke i 5-7 år. Men det var jo dengang, man tænkte, at havde man en lang videregående uddannelse, kunne man ikke have ADHD. Så det havde jeg jo ikke,” fortæller Tenna Ahrensberg Christensen, der har en bachelor i pædagogik og psykologi fra Roskilde Universitet og derudover har taget kandidaten i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.
Hun fortæller, at hun nemt bliver udkørt, overstimuleret og har svært ved at fastholde koncentrationen. Og andre gange kan hun koncentrere sig i så lang tid, at hun ”overforbruger” sig selv.
”Jeg får virkelig mange gode idéer. Nogle bedre end andre. Men generelt, når jeg sådan kigger tilbage, kan jeg se, at det har været der hele mit liv,” fortæller Tenna Ahrensberg Christensen.
Hun mener, at årsagen til, at hun nu er blevet sygemeldt med en belastningsreaktion, er, at hun har overkompenseret og brugt flere ressourcer, end mange andre gør på helt almindelige dagligdags ting.
”Jeg har kørt rundt som en cykel med flade dæk i 39 år. Men jeg har ikke vidst, at den havde flade dæk. Jeg vidste ikke, at jeg havde ADHD.”
Uundgåelig sygemelding
Tenna Ahrensberg Christensen forsøgte med en u-diagnosticeret ADHD i flere år at undgå en sygemelding. Det gjorde hun ved at tilpasse sit arbejdsliv som selvstændig familiekonsulent, hvor hun selv kunne tilrettelægge sine dage og timer.
Efter at ADHD-diagnosen blev stillet i 2021, forsøgte hun tilsvarende at række ud efter hjælp ved flere kommunale tilbud for at blive i sit job – men uden konkret at vide, hvilken hjælp hun havde brug for, udeblev hjælpen.
I marts 2023 får hun et job på 22 timer om ugen i en børnehave som konstitueret pædagog. Men hun får det kun tiltagende dårligere og fungerer til sidst slet ikke. Heller ikke, da timeantallet ender på blot 10 timer om ugen.
Trods reduceret timeantal og forsøg på at række ud efter hjælp oplever hun det som at støde panden mod en mur. I september 2023 bliver en sygemelding med en belastningsreaktion uundgåelig.
Frygten for mødet med systemet
For Tenna Ahrensberg Christensen har det været svært at blive en del af systemet, fordi hun også har hørt alle ”historierne” om jobcentrene. Hun ser generelt sig selv som optimistisk, men hun er også realistisk og tror ikke længere på, at hendes muligheder på arbejdsmarkedet bliver bedre.
”Et fleksjob vil højne min livskvalitet, men vejen dertil vil formentlig gøre mig mere syg. Det er jo den tanke, jeg altid har haft. Det er også derfor, at jeg har trukket den så langt med at blive sygemeldt,” siger Tenna Ahrensberg Christensen.
Hun er bekymret for at ende med at være i systemet i flere år og frygter dels at blive set som én, der ikke gider at arbejde, både af systemet og af omverdenen generelt, og dels ikke at blive forstået eller lyttet til.
”Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne sige, at det var anderledes. Men jeg er blevet bekræftet i den frygt. Jeg føler mig ikke lyttet til eller forstået,” siger Tenna Ahrensberg Christensen.
Hun står ikke alene med sin oplevelse. I 2019 kunne Sind og Psykiatrifonden dokumentere, at kun halvdelen ud af 1400 fagforeningsmedlemmer oplever sig medinddraget i deres eget jobcenterforløb. Og 7 ud af 10 oplever at få forværret deres livskvalitet.
Mister sygedagpengene
I foråret 2024 mister Tenna Ahrensberg Christensen sine sygedagpenge, da jobcentret vurderer, at hun ikke opfylder betingelserne for at få afklaret sin arbejdsevne, fordi hun er henvist til psykiatrien for evt. at få reguleret medicin og yderligere udredning. Ifølge jobcentret vil en afklaring/praktik ikke give et rigtigt billede af hendes arbejdsevne.
Hun kan derfor ikke umiddelbart få det fleksjob, som hun håber på.
Men med en afgørelse i den ene hånd om, at sygedagpengene ikke kan forlænges, fordi afklaring/praktik ikke er muligt, da hun er henvist til psykiatrien, får hun i den anden hånd en afgørelse om, at hun skal i praktik med henblik på at komme tilbage til arbejdsmarkedet i et såkaldt jobafklaringsforløb – hvor ydelsen svarer til kontanthjælp.
Tenna Ahrensberg Christensen klager over Fredericia Kommunes afgørelse, men Ankestyrelsen stadfæster og skriver blandt andet følgende:
”Der var fortsat mulighed for en bedring af din helbredsmæssige tilstand ved den fortsatte behandling. Effekten af den videre behandling var uvis, og det var derfor også usikkert, hvordan din helbredsmæssige tilstand og dermed arbejdsevne ville udvikle sig på sigt. En eventuel afklaring på et senere tidspunkt skal ske på et andet forsørgelsesgrundlag end sygedagpenge.”
Et liv efter arbejdet
Livet med ADHD og en belastningsreaktion kræver restitution for Tenna Ahrensberg Christensen. Alle daglige aktiviteter og gøremål tager energi fra hende. Aftaler med jobcentret, samtaler med psykolog, og konsultationer hos læger, psykiater, ørelægen samt kiropraktoren kan hurtigt fylde kalenderen op. Og det kræver, ligesom alt det andet, efterfølgende hvil og restitution.
Tenna Ahrensberg Christensen har hele tiden ønsket at komme i praktik og have en tilknytning til arbejdsmarkedet, men hun vil også gerne kunne leve, når hun ikke er på arbejde.
Da jobcentret begynder at snakke om praktik i efteråret 2023, deler hun sin bekymring med sagsbehandleren, der henkastet siger, at hun kun skal i praktik to gange om ugen.
Praktikaftalen ender med, at hun kun skal møde én gang om ugen i tre timer i en genbrugsbutik i 13 uger med start april 2024. Men det tærer på energien. Hun føler sig ”smadret”, når hun kommer hjem, og må hvile sig på sofaen, fordi hovedet ikke kan mere.
I dag viser det sig, at praktikken ikke kan bruges, fordi hun ikke har været færdigbehandlet under sit praktikforløb – af samme årsag, der var afgørende for, at hun ikke kunne få forlænget sine sygedagpenge.
En ny praktik i sigte
Hun kan nu se frem til en ny praktik, når hun er færdig med sit behandlingsforløb i psykiatrien.
”Jeg forsøger hele tiden at forstå og regne den ud,” siger Tenna Ahrensberg Christensen, der har modtaget en ny mødeindkaldelse fra jobcentret, fordi de skal tale om, hvordan hun kan komme i arbejde.
Fredericia Kommune er blevet forelagt Tenna Ahrensberg Christensens oplevelse. Det fremgår af mailen, at man ikke vil kommentere på den konkrete sag, men vil vende tilbage senere (efter redaktionens deadline) med et svar, når man har set på sagen. Artiklen vil blive opdateret, når kommunens svar foreligger.
Opdatering den 6/10-24:
Fredericia Kommune oplyser: ”Vi bestræber os altid på at møde borgerne med professionalisme, respekt, empati og værdighed.
Vi anerkender, at det som borger til tider kan være svært at navigere. Derfor er man som borger altid velkommen til at kontakte den jobformidler eller jobkonsulent der tilknyttet sag, hvis man har opklarende spørgsmål.
Desuden er der også mulighed for, at borgeren kan tage kontakt til Fredericia Kommunes borgervejleder, som eksempelvis kan vejlede i forståelse af informationer og afgørelser fra kommunen. Hun kan også vejlede om juridiske rettigheder, eventuelle yderligere klagemuligheder, hun kan hjælpe videre i klagesystemet, ligesom hun tilbyder støtte til udformning af klager.
Kommunens borgervejleder kan også vejlede om yderligere tiltag samt tilbyde mægling, hvis sager er gået i hårknude, så vi sikrer en fortsat god dialog mellem borgeren og kommunen. Hun har også en løbende dialog med forvaltningen for at se på hvordan eventuelle uoverensstemmelser mellem borger og kommunen kan løses. Hos borgerrådgiveren kan man også få hjælp til forberedelse til en samtale eller et møde i kommunen.”
