”Et fleksjob vil højne min livskvalitet, men vejen dertil vil formentlig gøre mig mere syg. Det er jo den tanke, jeg altid har haft.”
Sådan siger 42årige Tenna Ahrensberg Christensen, der i foråret 2024 overgik fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb. Hun er nu bekymret for at ende med at være i systemet i flere år.
Tenna Ahrensberg Christensens bekymring er ikke ubegrundet, da den nyeste danske forskning viser, at den aktive beskæftigelsesindsats forværrer syges helbred.
Men i fremtiden skal det blandt andet være slut med jobafklarings- og ressourceforløb samt andre langvarige forløb, hvis politikerne på Christiansborg vælger at lytte til ekspertgruppens anbefalinger, der blev offentliggjort i juni 2024.
Og det er der noget, der tyder på, at de gør – og som regeringen i dag torsdag vil frembringe flere detaljer om ifølge nichemediet, NB-Beskæftigelse.
Regeringen er netop også på vej til at indkalde folketingets partier til forhandlinger ift. en ny jobreform, men allerede den 1. januar i år trådte en række lempelser i kraft på sygedagpengeområdet for de ikke-komplicerede sager. Det vil sige for den gruppe, der har et arbejde at vende tilbage til og derfor ikke betragtes som en udsat gruppe.
Jobafklaringsforløb – en større risiko for udsathed
Som udgangspunkt vil man ikke sige, at den store sygedagpengegruppe er en udsat gruppe som helhed, lyder det fra Iben Bolvig, seniorforsker ved VIVE og medlem af ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.
”Mange på sygedagpenge i korte og evt. planlagte forløb betegnes ikke som udsatte. Det er også det, der ligger til grund for det forslag om at flytte kontakten med den syge ud til virksomhederne,” fortæller hun
Men der er, ifølge Iben Bolvig, nogen, der er i risiko for at blive udsat.
”Det er klart, at hvis du kommer til jobafklaringsforløb, så har du allerede været sygemeldt i længere tid. Og så bevæger man sig mod en større risiko for udsathed,” fortæller Iben Bolvig.
Siden september 2023 har Tenna Ahrensberg Christensen, med en kandidat i pædagogisk psykologi, været sygemeldt med en belastningsreaktion oven på en ubehandlet ADHD-diagnose. Hun overgik senere til et jobafklaringsforløb, der snart har haft et års varighed. I forløbet har hun været i en praktik, der ikke kunne bruges til noget. Hun er derfor begyndt i en ny praktik. Imens går tiden, til hendes store frustration.
Jobafklaringsforløb og forlængelsesmuligheder skal afskaffes
Det er ekspertgruppens anbefaling, at der i fremtiden kun skal være én forlængelsesmulighed for sygedagpenge mod de syv forlængelsesmuligheder i dag, og det er, hvis man er terminalt syg og ikke forventes at blive rask igen.
Og det er ekspertgruppens anbefaling, at man i fremtiden sløjfer jobafklaringsforløbene, og lader de syge fortsætte på sygedagpenge – men på en lavere sygedagpengesats. Dette for at undgå uhensigtsmæssige flytninger fra én gruppe til en anden, hvilket også oftest medfører sagsbehandlerskift og tung administration, hvor der fx skal partshøres og træffes afgørelse om forlængelse. Hverken satsen eller tidspunktet for den lavere sats kommer ekspertgruppen med et bud på.
Der er ikke som sådan forskning, der viser, at syge kommer hurtigere i arbejde, hvis ydelsen bliver lavere, men ifølge Iben Bolvig har det heller ikke været formålet med anbefalingen.
”Formålet har snarere været at have et system, der ikke blev dyrere i ydelse, og samtidig gjorde det hele nemmere med mindre administration og skift af sagsbehandlere,” siger hun.
Kommunerne – og indsatserne – bliver sat fri
Både ud fra de nye politiske toner og med ekspertgruppens anbefalinger på beskæftigelsesområdet skal kommunerne sættes fri. Det vil sige, at rammerne gøres mere fri, hvilket betyder, at der kan være mindre beskæftigelsesindsats og mere sundhedsfaglig indsats i sundhedsforvaltningen.
”Det er lidt et princip, at vi ikke afgrænser for, hvor indsatsen skal foregå. Det giver frihed til at lave en indsats i nogle af de andre forvaltninger,” fortæller Iben Bolvig.
“Det er rigtigt set af ekspertudvalget”
At systemet skal se anderledes ud i fremtiden, deles også af Flemming Larsen, arbejdsmarkedsprofessor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet:
”Jeg synes, at det er rigtig set, at ekspertudvalget siger, at vi er nødt til at slippe det fri. Altså, vi kan ikke detailregulere det her.”
Flemming Larsen beskriver det nuværende beskæftigelsessystem som et rigidt og tungt apparat med alt for meget fokus på proceskrav.
”Der er kommet så mange meningsløse historier ud af det. Man har brugt alt for meget krudt på det forkerte. Nu skal vi prøve at have fokus dér, hvor det handler om, at man i virkeligheden kan lave noget, der er meget mere borgerinddragende og skræddersyet ift. borgerens behov,” siger Flemming Larsen.
Det kan blive nemmere at få et fleksjob eller en førtidspension
Iben Bolvig er ikke bekymret for, om det bliver sværere i fremtiden at få fleksjob eller førtidspension, hvis kommunerne sættes fri og fx har en dårlig økonomi.
”Jeg tror umiddelbart, at hvis man går videre med de anbefalinger, vi kommer med, så bliver det umiddelbart nemmere. Fordi der er ikke helt de samme krav til, at man partout skal igennem et ressourceforløb og lignende,” siger Iben Bolvig.
Hun uddyber med, at det også er indregnet i deres beregninger, at flere vil få en førtidspension.
Det er ikke uden bekymringer at sætte kommunerne fri
Iben Bolvigs bekymring for at sætte kommunerne fri – en bekymring, hun deler med mange – vil være, at det altid er med en risiko for, at nogle kommuner vil glemme nogle af borgerne eller ikke være kompetente til at løfte opgaven.
”Det er ikke så meget det, om man får en førtidspension eller nemmere får den; det er mere det, at nogen måske kunne have undgået den, hvis de havde fået den rette indsats, eller en indsats i tide. Det er måske mere den bekymring, man kan have. Men det ser vi jo allerede i dag, så det bliver nok ikke så meget anderledes,” siger Iben Bolvig.
Arbejdsmarkedsprofessor Flemming Larsen kender også til bekymringerne, om kommunerne vil gøre det ordentligt ved at blive sat fri. Han synes, der mangler nogle bud på, hvordan der sikres en bedre behandling – også ift. at kunne stole på, at fagpersonerne i systemet kan gøre det på et forsvarligt grundlag.
”Jeg synes, at der udestår en opgave med, hvordan intentionerne opfyldes med at inddrage borgernes perspektiv og lave nogle skræddersyede løsninger,” siger Flemming Larsen.
